Romerne ved Adriaterhavet - påske 2020


På turen langs Dalmatiens kyst skal vi bl.a. besøge tre byer, som alle er på Unescos Verdensarvsliste: Split, Dubrovnik og Trogir.

Mange tror, at den dalmatiske kyst i Kroatien har været besat af tyrkerne i flere århundreder. Det er ikke tilfældet. De fik aldrig erobret området. Der er mange seværdigheder fra forskellige epoker i historien, og de har alle spillet en stor rolle økonomisk og politisk, hvilket har sat sit præg på byerne. I Split skal vi bl.a. koncentrere os om kejser Diocletians store palads fra 3. århundrede. Det er blevet genbrugt op gennem historien, både rent fysisk og i arkitekturhistorien. Vi skal også besøge to gamle romerske byer, Salona og Narona. Salona har nogle meget velbevarede ruiner, som man frit kan gå rundt mellem. Narona har et nyt museum, der udstiller 17 skulpturer af bl.a. kejserne Augustus, Claudius og Vespasian. Det betegnes som en lille perle. Byen Zadar har også romerske rødder, hvilket ses i byplanen, og man kan se fundamenterne fra det romerske Forum. Dubrovnik er også en lille perle, men desværre er den noget overrandt af turister. Der er intet romersk her, men til gengæld så meget andet.

Vi flyver direkte til og fra Split fra København.

Se det samlede rejseprogram her:

Bestil din rejse

Bestil din rejse nemt ved at benytte denne formular.

Tilmeldingsfrist d. 19.12 2019

Rejsen gennemføres med min. 23 gæster + 2 guider / max 35 gæster + 2 guider.

Kontakt os

Har du spørgsmål til programmet eller vores rejser generelt, er du meget velkommen til at kontakte vores sekretariat på telefon 8669 1987 eller til at skrive en mail til info@klassikerne.dk.
Seneste nyt
4.7.19
Nu kan du booke rejse i påsken 2020
Du kan nu bestille plads på en af næste års påskerejser....
Klassikernes Rejseforening  |   Brønlundsvej 9  |   9210  Ålborg SØ  |   8669 1987  |   info@klassikerne.dk