Billedserier

Rom - efterår 2024
Tag med på efterårets rejse til Rom. Se billeder her.
Bestil din rejse

Gæsternes oplevelser


Om rejsen til Grækenland 10. – 17. oktober 2020 med Klassikernes Rejseforening
v/rejsedeltager Søren Jakobsen

Før Danmark lukkede ned for alle rejser, lykkedes det i efterårsferien at gennemføre den annoncerede tur til Grækenland, nærmere betegnet Athen og Attika, Kalambaka og Meteora klostrene, Delfi samt en afstikker til Kap Sounion.

Og selv om man kender Athen og omegn fra en del rejser, er det altid inspirerende med vidende rejseførere, der kan henlede opmærksomheden på nye vinkler på græsk kultur og historie. Og nye vinkler var bogstaveligt, når man fokuserer på det nybyggede Akropolis Museum, hvis vinkler netop korresponderer med Parthenon oppe på højbyen. Museet er nok det bedste i verden med sin enestående formidling af den unikke kunst.

Et for mig nyt fokus på Det romerske Forum og Hadrians bibliotek viste, at byen stadig har ukendte perler. Det antikke torv – Agoraen – vinder også ved at afsætte lang tid til grundig udforskning af, hvad torvet og Attalos’ stoa gemmer.

Kalambaka i Nordgrækenland var et for mig nyt bekendtskab med sine sære klippeformationer, hvorpå eneboere og klostre havde lejret sig i afsondrethed i total ufremkommelighed og med sære tovbaner til leverancer til kirker og klostre fra 1000-tallet og fremefter. Scenariet lignede noget fra en Tim Burton-film, men det var virkelighed, og rejsedeltagerne blev udfordret af klatring på klipperne for at nå toppen.

Delfi var lagt fint i rejseplanen, eftersom vi havde hotelophold i Delfi-by, og altså ikke skulle tilbagelægge lang bustur fra Athen til Delfi, som turistrejser ellers ofte forudsætter. Friske og udhvilede kunne vi indtage Delfis storhed, se på Tholos, templer og skatkamre, og klatre yderligere op til Dionysos’ teater samt idrætsanlægget.

Med al den kultur, som Hellas kan tilbyde, samt kulinariske nydelser, glemte man næsten, at man konstant var iført mundbind. Vi håber, at rejserne kan følges op i påskeferien.

Bo Esbjørn Larsen og Lisbeth Schaldemose Larsen
”Vi rejser med vores forening, Klassikernes Rejseforening, fordi den antikke græske og romerske verden har vores store interesse. Vi har fulgt Romerrigets udbredelse i Europa på rejser til Italien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Sydengland. Det er fascinerende at opleve, drage paralleller og se forskelle betinget af lokale forhold.

Klassikernes Rejseforening udbyder løbende nye destinationer, hvor den antikke inspiration kan ses. Derved kom vi med på en inspirerende rejse til USA (Washington og New York). De faglige guider er kapaciteter på området og samtidig med at de formidler deres fag på et højt fagligt niveau inddrager de rejsedeltagernes evt. viden.

Konceptet med faglige guider passer os fint. Ved siden af er der oftest god tid til selv at gå på opdagelse. Et stort plus er også at alle rejsedeltagere på trods af forskellighed har en fælles interesse i antikken.”

-----

Annemette Mahler og Thomas Nordstrøm:
"At rejse er at leve" kommer til sin fulde ret med Klassikernes Rejseforening. På foreningens ture til Rom bliver vi ført ind i en fantastik spændende historisk tidslomme af foreningens uovertrufne fagligt dygtige og inspirerende guider. Qua deres lidenskab for romersk historie bliver en tur til Forum Romanum mere end blot nogle gamle "murbrokker". Med dem fornemmer vi historiens vingesus, og ser os selv som romersk borger svøbt i toga og romersk kvinde klædt i stola gå langs Vestalindernes hus på vej mod Colosseum. Pludselig bliver det spændende at finde gamle pavesymboler rund omkring på de romerske bygninger eller følge i Kejser Augustus fodspor rundt i Rom.

Foruden rejserne til Rom har vi være med Klassikernes Rejseforening til Provence og Sydengland. Begge ture er helt fantastiske. Det skønne Provence hvor vi oplever ca. 2000 år gammel romersk ingeniørkunst, når alt går op i en højre enhed. Behøver vi at nævne andet end Pont du Gard eller et besøg i pavepaladset i Avignon efterfulgt af et glas vin fra Rhonedalen. Det charmerende Sydengland med et overraskende tvist af romersk kultur og elegance bl.a. særdeles velbevarede romerske mosaikker. Med besøg i det ene fantastiske abbedi eller katedral efter den anden, hvor guiderne med deres enorme faglige viden beriger og gør os nysgerrige efter mere viden om disse fantastiske bygningsværker.” 

-----

Helga Wilson:
"Ej blot til lyst. Hvis din lyst er til strand, pools og beachparties skal du ikke vælge Klassikernes Rejseforening, men hvis du er til museer, ruiner og kirker, så kan rejserne stærkt anbefales.

Du får selvfølgelig gode hoteller og behagelige busser, men du får først og fremmest spændende seværdigheder, som kyndige Ciceroner gelejder dig igennem. Så du kommer hjem klogere, trættere og gladere." 

------

Peter og Inge Bækgaard:
”I alt 8 gange har vi valgt at rejse med Klassikernes Rejseforening til vidt forskellige steder i Europa og hver gang har været en succes.

For os har det været afgørende, at vi altid bliver mødt af nogle engagerede og vidende guider, som brænder for at videregive deres viden. Vi vil gerne have forøget vores egen viden, når vi rejser, og guiderne hos Klassikerne har altid opfyldt dette for os.

De steder, som foreningen udbyder, har også vores interesse, fordi de byder på historiske milepæle, som vi har oplevet med stor fornøjelse. Flere gange har vi benyttet os af rundrejser, hvor vi har fået set et bredt udsnit af en egn, f.eks. Andalusien.

Når man vælger at rejse med Klassikerne, kan man også qua rejsemålene være sikker på at møde andre rejsedeltager, som deler vores interesse i at se de historiske steder, så man dermed også umiddelbart har en form for fællesskab.”

 

-----

Karsten Skytte Jensen og Ingrid Bøvith: 
”Vi har rejst med Klassikernes Rejseforening siden 2004. Dengang havde vi besluttet os for, at vi ville til Firenze, og vi fandt Klassikernes Rejseforening via Google.
Siden har vi rejst med Klassikerne næsten hvert år i efterårsferien – Istanbul, Venedig, Andalusien, Napoli, Rom, Athen, Provence Sydengland og nu venter Sct. Petersborg og Helsinki til efteråret 2015.
Konceptet tiltalte os dengang og i dag, fordi der var lagt et program, rejsetidspunktet passede os, og prismæssigt kan alle være med. Rejserne er især kendetegnende ved fantastiske dygtige professionelle guider, der kan deres historie, og ikke mindst forstår at formidle den. Vi har ingen faglige forudsætninger, men besidder en almindelig interesse for historien, og vi kommer altid hjem med en mægtig viden, som giver opfordring til at fordybe sig mere i historien.
Vi er fulde af respekt overfor såvel rejsearrangør, guider og de dygtige lokale chauffører. At rejse med Klassikernes Kulturrejser gør, at man kun bliver væsentligt klogere på historien. Vi har gennem alle årene mødt utroligt søde og spændende mennesker, med mange forskellige forudsætninger og baggrunde, og det er en fantastisk måde at møde andre på. Vi kommer alle med det samme formål, nemlig at tilegne os mere viden.

Vi har også stiftet varige og gode bekendtskaber på rejserne, og det er altid sjovt at gense rejsefæller fra tidligere ture, om end der kan gå år imellem.

Aldrig er vi kommet mellemfornøjede eller skuffede hjem efter en god uge med Klassikernes Rejseforening. Vi lever højt på en uge med Klassikerens Rejseforening i mange måneder derefter.”

-----

Hanne og Jens Toudal:
”Vi har i de seneste tre år – 2012-2014 været på tre rejser med Klassikernes Rejseforening til Istanbul, Sicilien og Sydengland (det romerske Britannien). Alle rejserne har været glimrende arrangeret med engagerede og vidende turledere, som har fået os til at konstatere, at vi virkelig så meget, og føle, at vi kom hjem med en kraftigt forøget viden om og forståelse af de steder, vi besøgte.  Vi kan stærkt anbefale Klassikernes Rejseforenings ture til personer – par og enlige – som er interesserede i de emner, turene dækker. Det er ikke sidste gang, vi rejser med Klassikernes Rejseforening!” 

-----

Birgit og Torsten Hoffmeyer: "Vel hjemme fra en herlig tur til "Det klassiske Grækenland" er indtrykkene ved at bundfælde sig. Vi vil gerne endnu engang sige tusind tak for guidernes store indsats. Ikke nok med at alt fungerede perfekt, guidernes store viden og gode formidlingsevner efterlader os meget klogere på den spændende fortid i Grækenland."

Seneste nyt
17.11.24
Provence - med garanti for gennemførsel
Vi har nået tilmeldingsfristen for turen til Provence, og vi er glade for at......
Klassikernes Rejseforening  |   8669 1987  |   info@klassikerne.dk