Billedserier

Rom - efterår 2024
Tag med på efterårets rejse til Rom. Se billeder her.

Juletur til Rom - december 2016


Tag med Klassikernes Rejseforening til Rom i december og oplev den italienske hovedstad ved juletid. Rom kan på dette tidspunkt være både solrig og lun, men byens store oppyntning med engle, gran og lys i massevis skal nok få julestemningen til at indfinde sig.

På grund af den religiøse højtid vil vi på juleturen til Rom særligt koncentrere os om byens kirker. Vi besøger blandt andet Peterskirken, Santa Maria in Trastevere og Santa Maria in Traspontina, og der vil undervejs være mulighed for at deltage i julegudstjenester. Udover fokusset på Roms kirker besøger vi naturligvis også andre af Roms store seværdigheder, heriblandt Forum Romanum og Vatikanmuseerne, ligesom vi kommer forbi bl.a. Den Spanske Trappe samt Colosseum.
 
I turens pris er der inkluderet 4-retters middag både juleaften den 24. december samt den 25. december. Vi kan desværre ikke reklamere med deltagelse i pavens messe i Peterskirken juleaften. Man må selv reservere plads, hvis man vil overvære den.
 
Juleturens program afvikles af danske, kyndige faglige guider, som er din garant for en "ferie med fagligt indhold". Se hele programmet for rejsen i pdf-filen nedenfor.
Tilknyttet fil:    Juletur til Rom 2016 (1807 Kb)

Bestilling af rejse

Bestil din rejse via formularen her.

TUREN GENNEMFØRES!

Minimum antal deltagere er opnået, og juleturen til Rom gennemføres.

Kontakt os

Har du spørgsmål til programmet, vores rejser generelt eller til bestilling af netop din rejse, er du meget velkommen til at kontakte vores sekretariat på telefon 8669 1987 eller at skrive en mail til info@klassikerne.dk.
Seneste nyt
17.11.24
Provence - med garanti for gennemførsel
Vi har nået tilmeldingsfristen for turen til Provence, og vi er glade for at......
Klassikernes Rejseforening  |   8669 1987  |   info@klassikerne.dk