ROMERNE I TYSKLAND - EN TUR LANGS LIMES. På denne tur skal vi køre langs Limes, der er grænsen mellem Romerriget og Germanien. Der er tale om en 550 km. lang grænse fra Rhinens munding til Donau. Limes er på Verdenskulturarvslisten.
Vores første stop er i Germanien, i Kalkriese, stedet hvor romerne led nederlag til germanerne i 9 e. Kr. Derefter kører vi ind i Romerriget og stopper i Köln, der var hovedstad i provinsen Nedre Germanien. Derfra følger vi Limes indtil Regensburg, der også er på Verdenskulturarvslisten.
Undervejs skal vi overnatte i 6 forskellige byer, se vagttårne, kasteller (eller rettere kaserner), badeanlæg, museer, en romersk villa og 2 byggerier i romersk og græsk stil. Højdepunkter er også Pompeianum og Walhalla, der begge er bygget af kong Ludwig af Bayern i begyndelsen af 1800-tallet.
Se rejseprogrammet her: